Harald Madsen var den første på egnen, der fik et TV-apparat. Selvom det var i 50'erne, var der ikke elektricitet i området. Strømforsyningen var akkumulatorer, som blev transporteret til og fra Shell-tanken i Højby.

Som kæmner var det Harald Madsens opgave at opkræve ejendomsskatter. Han tog selv rundt med alle navnene på grundejerne i sin lille, sorte lommebog. Seks kroner og tredive øre kunne opkrævningen for en grund af almindelig størrelse lyde på.

Bag alle vejnavnene gemmer sig små historier. Harald Madsens svigersøn, Kristian Rosenberg (gift med Magda, som nu bor i Asnæs og er 89 år (2008)), havde mælkeruten. Mælken blev kørt til Stenstrup Mejeri, som var et Andelsmejeri. Mælkeruten gik naturligvis ad den vej, der i dag hedder Mælkevejen, hvor han med sin hestevogn kørte rundt og indsamlede mælken hos landmændene i området.

Det var dengang, der også var smugkro på Fasangården på Højby Lyngvej, og hvor en pæn cognac kostede 50 øre.

Strandretten

Harald Madsen var en fremsynet herre.

Han forærede en grund ved Alleen - hvor der i mange år var telefonboks - til grundejerforeningen. Til denne grund var der strandret. Og ved at forære den til Tre Lyng sikrede han, at grundejerforeningens medlemmer også fik strandret. I dag er det uden betydning, fordi strandretten nu er offentlig. Men i gamle dage var strandretten betydningsfuld, idet den gav ret til at hente sand og til fiskeri i bugten. I dag må man stort set kun hente sand til sin kanariefugl, og fiskeri kræver gyldigt fisketegn, hvis man er over 18 år og under 65 år.

Fiskerbrødrene

I det hvide hus ved indsøerne boede i 50'erne to brødre, som levede af fiskeri i bugten. De havde en lille hestevogn, som de fragtede fiskekasser og grej over indsøerne og ud til stranden med. Tæt på Trundholm Bådelaugs plads i klitterne kan man stadig se rester af fiskerbrødrenes gamle spil, som i dag står tilbage, ræverødt af rust.

Luske Maren

Længere tilbage i tiden - inden sommerhusene skød op - græssede kreaturerne på engene sammen med udsætterheste.

Det var affældige og udtjente heste, som blev sat ud og måtte klare sig selv indtil de døde. Områdets røgtere og ind imellem også gårdmænd, kunne på vejen ud til engene aflægge Maren - med tilnavnet Luske Maren - et besøg, hvis de var trængende.

Betalingen for et besøg hos den prostituerede var ofte naturalier i form af mad og drikkevarer. Var der trange tider hos Luske Maren, slagtede hun gerne en udsætterhest. Hun boede i et lille hus, dér hvor der nu er parkeringsplads for enden af Ellinge Skovvej.

--------------------------

1974: Harald og Kristines diamantbryllup

Klik her og se udklippet fra Venstrebladet

Udklippet har vi modtaget fra Inga Jensen i Jyderup. Hun er født på Højby Lyng, som datter af Vilhelm Christoffersen, med Harald og Kristine som nærmeste nabo.

Inga Jensen fortæller:

"Gården lå lige midt i det skarpe sving på Haraldsvej. Hvis man fortsatte lige ud, i stedet for at følge vejen, kørte man lige ind i gården. Inden gården blev revet ned, havde Harald afstivet væggen i stuehuset med en langsgående bjælke ud mod vejen, da den ellers ville være bulet helt ud, og væggen ville være væltet. Man kan ærgre sig over, at der ikke blev taget billeder, men på det tidspunkt

tænke man ikke over, at det var så usædvanligt. Folk gjorde jo deres bedste for at vedligeholde det, de havde. Haralds gård var en af de største, og Harald Madsen og Peter Nielsen fik TV apparat samtidig. (Peter Nielsen og Agnes boede på Havebovej – (der var ikke navn på vejen dengang.)"

--------------------------

Derfor hedder vi Tre Lyng

Fra Svend Erik Persson, Herlufholmsvej 9, har bestyrelsen i 2007 modtaget følgende lille, men interessante og underholdende beretning om, hvordan det gik til, at Tre Lyng fik sit navn. Svend Erik Persson fortæller:

"Det er lidt interessant at efterlade sig noget varigt, det synes jeg selv.

Det er navnet Tre Lyng. Jeg købte en af de første grunde, gårdejer Harald Madsen solgte, før han fik lov til at udstykke landbrugsjord.

Senere krævede offentligheden, at man dannede en forening, for nogen skulle man da tale med. Jeg var medlem af den første bestyrelse, ikke blandt de toneangivende, men i Havebo dannedes de første vedtægter som skulle præsenteres ved stiftelsen i Irmabo. Derunder også hvad vi skulle hedde.

"ElHøGu" var forslaget (Ellinge,Højby, Gudmindrup Lyng). Jeg synes det lød som "indianersprog" og foreslog "Tre Lyng" af - indlysende årsager. I Irmabo kom forslagene til afstemning, og mit blev vedtaget. Nu er jeg i sidste fjerdedel af livet, vil snart sælge efter et langt liv "på landet".

Minderne om Harald og Kristine, hestene Lisa og Fylla, men jeg kan ikke huske hvad køerne hed, hunden Monkey ( den har også efterladt sig et minde) og så Tre Lyng.

Undskyld jeg siger det, men jeg er lidt glad for det. Det er svært at sige farvel til mange år "på landet".

Svend Erik Persson, Herlufsholmvej 9.

-----------------------------------------

Læs mere her om historien

om Lyngens forvandling

Er man interesseret i at vide mere, kan man læse lokalhistorikeren Kurt Sørensens underholdende hefte, "Sommerlandet i Sejrøbugten", som kan købes hos lokale boghandlere. Heftet fortæller hele historien om Lyngens opståen, udvikling og forvandling til ferie- og badeparadis.

Med tilladelse fra forfatteren bringes her et uddrag:

" Plantagerne kaldes under ét "Lyngen". Betegnelsen dækker lokaliteter, der hver for sig er opkaldt efter bagved liggende småbyer: Stenstrup Lyng, Tengslemark Lyng, Gudmindrup Lyng, Ellinge Lyng osv., fordi bønderne dér omkring 1800 fik tildelt de daværende lyng- og sandstrækninger som supplement til den opdyrkede jord, så de kunne forsyne sig med et fattigt foder for dyrene.

Sandstrækningerne er oprindeligt dannet af sand, som havet og vinden vestfra har skyllet ind i bygten.

Engang lå landsbyerne ud til kysten, og havet nåede ind til Højby, Asmindrup og Hønsinge; men efter de store klimaændringer i den tidlige middelalder fyldtes bugten ubønhørligt med sand.

I løbet af de næste århundreder opbyggedes rækker af revler, sandbarrer og strandvolde, der afsnørede den inderste del af bugten, så der fremkom lagunesøer, der senere omdannedes til moser. Moserne ligger her endnu.

På gamle kort ses de tydeligt sølignende vande, og det fortaltes, at havet tidligere brød gennem forlandet og oversvømmede de flade områder ind til den middelalderlige kystlinje. Endnu i slutningen af 1700-tallet stod lyngen ofte under vand i forårsmånederne. Det var først omkring 1900, at man begyndte at afgrøfte mosestrækningerne og lede vandet bort via kunstigt anlagte åer.

At der stadig sker landdannelser langs kysten viser den såkaldte Korevle, hvis første begyndelse blev synlig efter en vinterstorm i 1902.

Siden da er revlerne vokset fra nord og syd som øer og halvøer ud for kysten, hvor de langsomt afsnører det bagved liggende vand og skaber et særegent landskab af klitter, lagunesøer og enge.

Processen er en gentagelse af de landdannelser, der tidligere har fundet sted i de nuværende lyngområder. Flere steder fører broer ud til revlerne, hvorved badestrandende skubbes langt ud til den egentlige kyst.

Vanddybden er kun ringe og synes at røbe, at nye revler en dag kan blive synlige og at historien vil gentage sig."